Huawei Ascend Y530

Billigste forhandler: PIXmania

Sammenlign priser nedenfor.

huawei ascend y530

Derfor skal du købe en Huawei Ascend Y530

  • Godt og robust design med en god 4,5 tommer skærm.
  • 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon processor og virkelig godt batteri.
  • Virkelig meget for pengene. Perfekt til første gangs-smartphone eller for det lave budget.




Forhandler Abonnement Ekstra info Pris
Mobiltelefon abonnement. $ 749,00 Køb her

Anmeldelse af Huawei Ascend Y530

Nu kan du få rigtig meget mobiltelefon for 1000 kroner! Huawei er virkelig ved at sætte sig på markedet for billige smartphones, og med denne mobiltelefon er jeg sikker på at det kinesiske firma vil tage endnu et indhug i markedet og gøre sig mere kendte i danskernes bevisthed. Med hvad Huawei har lagt i Ascend Y530 så kan det ikke andet end kaldes for en ultra billig smartphone, og du er på jagt efter en til det lille budget, så får du ganske meget ved at købe Huawei Ascend Y530.

Selvom det er en billig smartphone, så får du en telefon som både ser godt ud, og som er ligger godt i hånden. Den er lavet af plastisk, men den ser bestemt ikke billig ud, men derimod virker den solid. Samtidig er top og bund lavet af aluminium og de forskellige taster er af en højere kvalitet end hvad man normalt ville have forventet af en smartphone til denne pris.

Som de fleste smartphones har også Huaweis nye mobil fået vokseværk, og den kommer nu med en 4,5 tommer skærm imod forgængerens 4 tommer. Det gør blandt andet at du nu får lidt nemmere ved at ramme tasterne på tastaturet, hvilket også var tiltrængt.

En af de steder hvor du ikke kan forvente helt lige så meget som hvis du køber en af de dyre mobiltelefoner på markedet, er i forhold til skærmen. Opløsningen er på 854×480 og derfor et stykke fra HD, men til prisen er det dog stadig en skærm med god kontrast og farver som man ikke kan klage over, hvis ikke man skal have en større tegnedreng op af lommen.

Motoren i Huawei Ascends Y530 er en Snapdragon 200 processor på 1,2 Ghz med Adreno 203 grafik og 512 MB RAM. Et lille løft fra forgængeren som var på 1 Ghz, men ellers ligner det til forveksling. Huawei Ascend Y530 klare surfen på nettet ganske fint, hvis man ikke har for mange apps kørende på samme tid. Er du dog på jagt efter en smartphone som kan klare de nyeste spil på markedet, så bør du måske overveje at kigge efter en smartphone i et andet prisleje. Har du gang i mange applikationer eller krævende spil, så vil Huawei Ascend Y530’s begrænsede hukommelse nemlig hurtigt blive en irriterende faktor.

I forhold til strømforbrug, så er Huawei Ascend Y530 et ganske godt valg. Motoren i den bruger ikke meget strøm og kombineret med det 1750mAh store batteri får du en ganske lang drifttid. I standby mode udmærker Y530 sig dertil ved kun i begrænset omfang at bruge strøm, hvilket vil sige at den kan holde rigtig rigtig lang tid på en fuld opladning. Når den skal oplades tager det dog modsat også lidt længere tid end man normalt ville regne med.

Har du tænkt dig at bruge din næste smartphone som dit kamera, så er det nok det punkt der gør at du ikke skal vælge Huawei Ascend Y530. Det er en af de punkter hvor der er blevet sparet for at holde prisen nede, og du får derfor kun et 5 megapixel kamera i denne smartphone, der samtidig i forhold til andre 5 megapixel kameraer ikke giver noget overdådigt resultat.

Huawei Ascend Y530 bruger deres eget Emotion UI styresystem, som er bygge på Googles Android 4.3 platform. Emotion UI, kan godt virke lidt rodet, når man har fået gang i mange apps m.m., men til gengæld er der rigtig mange muligheder for at tilpasse det hele som man gerne selv vil have det. Brugerfladen er dog generelt simpel, hvilket gør at den er en rigtig god begynder smartphone. Noget der går hånd i hånd med prisen, og skal man ud og have sin første smartphone, så må Huawei Ascend Y530 betegnes som det oplagte valg.

Dette er smartphonen for dig der gerne vil have en billig smartphone med en stor skærm, som har et robust og godt kvalitetsdesign samt et rigtig godt batteri.

User Rating : 4.3 (1 votes)
About the Author :

Følg mig på G+

Relaterede artikler

Smid en kommentar! :-)