Køsystem på privat mobiltelefon
marts 16, 2014  //  By:   //  Mobil bloggen  //  Ingen kommentarer

Frank Rasmussen stifteren bag Telmore og Bibob har startet endnu et nyt selskab. Med navnet Justfone, så har han oprettet et firma der vil give private brugere muligheden for et køsystem lige som erhvervslivet har det i dag.

I følge Frank Rasmussen, så er der mange private der gerne vil have et køsystem, hvor man bliver spurgt om man vil vente indtil du kan komme til at snakke med ham eller hende du har ringet til, i stedet for enten at skulle indtale en besked på mobilsvar eller ringe igen senere.

Udover selve køsystemet så bliver fremtiden også såkaldte VIP lister. Det vil sige, at du med systemet kommer til at sætte op hvem der altid skal kunne komme igennem. Er konen f.eks. gravid, så vil man kunne give hende mulighed for altid at komme igennem.

Vi er mange som er irriteret over at få opkald fra hemmelige numre. Dette har Frank også en løsning på med det nye projekt. Ringer man med hemmeligt nummer til en med Justfone, så bliver man mødt af en besked der fortæller at man ikke bil have opkald fra hemmelige numre, og hvis man vil igennem, så skal man trykke en tast der godkender at ens nummer bliver vist hos modtageren af opkaldet.

Jeg synes personligt det lyder som om Frank Rasmussen godt kunne have gang i endnu et stort projekt. Hvad siger du?

TDC har i hvert fald også set fidussen og har købt sig ind i selskabet mod en ejerandel på 50%.  Det bliver spændende at se, om vi alle kommer til at have køsystem på vores mobiltelefoner i den nærmeste fremtid.

Om forfatteren :

Følg mig på G+

Smid en kommentar! :-)