Sådan er den nye HTC One – version 2014
htc-one-m8-2014 marts 26, 2014  //  By:   //  Mobil bloggen  //  Ingen kommentarer

Den sidste HTC One var en lækker sag, der vandt flere gode priser. Nu ved vi officielt hvordan efterfølgeren med det samme navn kommer til at tage sig ud. Der har som ved de fleste lanceringer af betydning været mange rygter op til, og de fleste viser sig at være sande.

Den nye HTC One – version 2 eller 2014 om du vil, kommer med en 5 tommer Super LCD 3-skærm med Full HD 1080p opløsning. Motoren i HTC’s nye flagskib bliver en 2,3 GHz Snapdragon 801 quad-core processor og den udgave du kommer til at kunne her i Danmark bliver med indbygget 16 GB plads. Den kan dog understøttes af mikroSD kort på op til 128 GB.

Udseendet på den nye HTC One kommer til at ligne den foregående ganske meget. Størrelsen er som nævnt lidt større, men den nye model er på samme måde som forgængeren skåret ud i et stykke aluminium. HTC One M8 (sidste model var M7) er til forskel fra M7 en lille smule mere afrundet og da overfladen er lavet af børstet metal, så får den alligevel et overordnet anderledes look.

En ting som HTC gør væsentlig anderledes end konkurrenterne er i forhold til mobilkameraet. Mange konkurrenter har benhårdt gået efter at få puttet så mange megapixel i deres kamera som muligt. HTC One har ikke besynderligt mange, men har derimod fokuseret på andre dele af det at få et godt billede ud af mobilkameraet. Derfor har HTC med den nyeste One mobiltelefon igen smidt et såkaldt Ultrapixel-kamera på 4,1 megapixel. Hvad der virkelig adskiller den nye HTC One fra alle andre er dog at de ikke har nøjes med et kamera på frontsiden, men også har installeret et 2 megapixel kamera. Dette bruges ikke til at tage billeder, men det skal derimod bedømme afstande til det du gerne vil tage billede af. HTC kalder det Duo Camera, og det gør muligt at lave en masse ting med mobilkameraet (mobilkameraerne) som ikke er muligt med andre mobiltelefoner. Største ændring er nok uFocus, som gør at du som fotograf kan stille fokus på bestemte dele af billedet efter du har taget billedet.

Dette er en vi her på MobilTown.dk bestemt ser frem til at prøve af i virkeligheden. Alt i alt virker den nye HTC One smartphone rigtig spændende, og den vil være tilgængelig på det danske marked i starten af April 2014 til en pris omkring 5.499 kroner.

Du kommer selvfølgelig til at kunne sammenligne priser på HTC One version 2014 lige her på MobilTown.dk.

Følg priser på den gamle HTC One her.

 

Om forfatteren :

Følg mig på G+

Smid en kommentar! :-)